Sælger til Lysmesteren i Næstved
Vi søger endnu en supersælger - Er det dig eller en du kender?
Søger du et alsidigt studie- eller deltidsjob og brænder du for at yde den bedste service og sætte kunden i centrum?
Så er det DIG vi søger som vores nye sælger hos Lysmesteren Næstved.
Om stillingen:
Stillingen er på ca. 10 timer om ugen (kan tilpasses efter dine ønsker og kvalifikationer).
Måske mangler du et studiejob, et ekstrajob eller du går med drømme om en elevplads i en butik. Uanset hvad, så hører vi gerne fra dig hvis du kunne tænke dig at komme med på vores hold.
Du vil få kontakt til mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag og for os er det vigtigt, at alle kunder får den samme gode service.
Som sælger hos os kan du forvente alsidige og spændende arbejdsdage hvor du kommer til at beskæftige dig med en række forskellige opgaver. Afhængig af ønsker og kvalifikationer kan der bygges mere på stillingen.
Arbejdsopgaver kunne bl.a være:
- Salg i butikken
- Opfyldning og varebestilling
- Pakke varer til vores webshop
- Ophængning af lamper i butikken
- Vedligeholdelse af SoMe
- Arbejde med webshoppen
Der er gode muligheder for at udvikle sig og selv præge jobbet alt efter ønsker og kvalifikationer.
Om dig:
Du behøver ikke at have erfaring fra et tidligere sælgerjob, men det er vigtigt for os, at du har lyst til at sælge, er opsøgende og tager ansvar.
Vi søger dig der er: Fleksibel, glad, udadvendt, har passion for salg og god kundeservice og har mod på at lære en masse om lamper og belysning.
Da vi er et team med fart på, skal du være klar til skiftende og alsidige opgaver, og kunne holde mange bolde i luften.
Vi tilbyder:
- Oplæring af erfarne medarbejdere
- Fleksible arbejdstimer (fx i forbindelse med eksamensperioder)
- Opstart hurtigst muligt
- Sociale arrangementer for hele huset
- Gode udviklingsmuligheder
Om os
Vi er en del af det nye KJEPS BOLIGHUS på havnen som udover møbelhuset også rummer Lysmesteren og en stor Kop & Kande. Vi er et fælles team og kan love dig en stor flok af glade og passionerede kollegaer der brænder for at sælge og yde den bedste kundeservice. Hele huset gennemgår netop nu en stor renovering, så vi kan love dig, at du kommer til at arbejde i nogen lækre omgivelser.
Udover vores Lysmesterbutik i Næstved så har vi også en butik i Charlottenlund og en webshop som primært drives fra Næstved.
Hvis ovenstående lyder det som noget for dig, så send os hurtigst muligt en kort motiveret ansøgning sammen med dit CV. Vi indkalder til samtaler løbende og indtil vi har fundet den rette kandidat. Du er også meget velkommen til at komme forbi butikken og hilse på os og høre mere om jobbet eller ringe til Rasmus Stuhr.
Vi glæder os til at høre fra dig :)
Kontakt Rasmus Stuhr på tlf. 51 90 09 92
Send din ansøgning til r.stuhr@lysmesteren.dk